Så er der gået lidt tid siden målgang, og indtrykkene fra Ultraløbet Gendarmstien er ved at synke på plads.
Eftersom det var mit første ultraløb anede jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Kunne benene holde længere end marathondistancen som var det længste jeg havde løbet inden? Sammen med nogle fantastiske løbekammerater ( Brian Hansen, Morten Ranners og Morten Vagner) lagde vi roligt ud. Hovedmålet var at gennemføre, Dernæst undgå at blive sidst og hvis alt gik vel se om tiden kunne presses under 7 timer.
Flot tur frem til 1. depot ved Egernsund. Undervejs blev vi noget overraskede da vi mødte en stor klump løbere som var løbet forkert (markeringerne var vist blevet flyttet) så pludselig var der samling midt i. Vi kom til broen ved Egernsund mens den var oppe, så endnu en gang samling på broen.
Efter SUBLIM forplejning i depot 1 gik turen roligt videre. Vi havde ikke mere travlt end at vi lige havde tid til at hjælpe et ægtepar med at få læsset en vaskemaskine ind i bilen:)
Omkring 25 km ramte kramperne desværre én fra vores lille løbefællesskab - dog ikke værre end at der konstant var fremdrift dog med noget nedsat tempo og det blev til en gang gå, løb, gå, løb. Lige omkring de 27 km kunne vi pludselig høre en hjem-is bil. Vi blev hurtige enige om, at selvfølgelig kunne vi da betale med Mobilepay. Vi tog en hurtig afstikker fra ruten - ind i villakvarteret vi løb forbi og fandt uden problemer Hjem-is bilen. Mobilepay?, desværre! Jeg havde 30 kr. på mig så det kunne blive til 4 is fra "gemmerne". Vi havde ellers planer om at købe en kasse til uddeling undervejs, men måtte "nøjes" med is til os selv.
Vi måtte kort efter sende en mand videre. Gå-løb teknikken drænede for meget hver gang der skulle sættes igang, så han løb afsted ene mand. Der var mange utrolig smukke passager mellem depot 1 og 2 og vi havde god lejlighed til at nyde dem i fulde drag grundet vores moderate tempo. Undervejs slog vi følgeskab med Sacha Sørensen. Om det var selskabet eller Mortens medbragte lakridspiber som gjorde at hun blev hængende vides ikke:)
Depot 2 blev nået i fin stil. Også her skal der lyde en stor ros til de frivillige hjælpere som gjorde et fremragende stykke arbejde.
Jeg kunne se på tiden, at hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at nå under 7 timer skulle der fart på. Jeg efterlod selskabet som jeg havde fulgtes med fra km 0 og satte afsted. På vej ud af depotet fik jeg at vide, at vores mand som var fortsat alene ved km 27, var små 5 min foran. Jeg satte efter ham, men det varede kort. Strandstykket med rullesten var modbydeligt! Mine tæer var fuldstændigt smadrede da jeg endelig slap væk fra stranden. Det var et meget smukt stykke men virkelig, virkelig hårdt
Jeg kunne se på tiden, at hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at nå under 7 timer skulle der fart på. Jeg efterlod selskabet som jeg havde fulgtes med fra km 0 og satte afsted. På vej ud af depotet fik jeg at vide, at vores mand som var fortsat alene ved km 27, var små 5 min foran. Jeg satte efter ham, men det varede kort. Strandstykket med rullesten var modbydeligt! Mine tæer var fuldstændigt smadrede da jeg endelig slap væk fra stranden. Det var et meget smukt stykke men virkelig, virkelig hårdt
Der kom nu et lækkert stykke vej gennem skoven og det lykkedes mig at få kontakt til manden jeg havde jagtet. Han var ikke helt klar på at satse på sub 7 (fornuftig mand) så jeg fortsatte alene. Jeg havde en klar forventning om, at de sidste 18 km var forholdsvis "nemme". Ingen steder var det indikeret i beskrivelsen (udover rullestenene) at det skulle være 18 møghårde kilometer. Der var fantastisk smukke strandstykker hvor man løb i vandkanten under træernes kroner, der var enorm smalle stykker hvor man stort set løb i vandkanten, men for pokker hvor var det hårdt. de sidste 5 km blev stort set gået hjem. Der var meget kuperet til sidst og benene kunne ikke rigtigt mere. Heldigvis var jeg ikke den eneste, så det blev til lidt snak og følgeskab med bl.a. Ole Albertsen og en gut fra Ans som jeg desværre ikke ved hvad hedder.
Den sidste kilometer blev dog løbet, og jeg kom træt, varm og udmattet i mål i tiden 7 timer 22 min. og 14 sekunder. Absolut godkendt.
Den sidste kilometer blev dog løbet, og jeg kom træt, varm og udmattet i mål i tiden 7 timer 22 min. og 14 sekunder. Absolut godkendt.
Heldigvis stod min familie og ventede og det var rigtigt dejligt at se dem.
Mit første ultraløb, men bestemt ikke det sidste:)
